Vælger du også dig selv?

En god samarbejdspartner har valgt at sige op fra sit stressende job, og min første reaktion var: SHIT. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere siger jeg: stærkt gået. 

Jeg har selv valgt at sige mit job op - to gange før - på grund af manglende tilfredshed med min nærmeste chef. Og er det så ikke ok at vælge nye udfordringer? Jo, det synes jeg faktisk. I min optik så kræver det mod, visdom og ikke mindst en klarhed over sine personlige værdier at kunne sige op, når ens arbejdsplads ikke behandler en godt. Eller ens chef ikke har enten nosserne eller evnerne til at skabe de nødvendige rammer. Er det så ensbetydende med at man bare skal stoppe i sit job, hvis det bliver lidt besværligt? Nej, det synes jeg ikke, men jeg synes det er vigtigt løbende at følge med i OM ens arbejdsbetingelser er gode nok til at det er værd at fortsætte i jobbet. Denne proces er for mig er naturligt en løbende stillingtagen til om der er en sammenhæng mellem mit personlige værdigrundlag (se tidligere blog) og den arbejdssituation jeg befinder mig i.

Hvad tænker du om dette?

image.jpg

At stille krav.......

er en enkel sag, hvis du ved hvor vejen går hen. Eller sagt på en anden måde: hvis du ved hvad du vil opnå og er villig til at arbejde hårdt på at lykkes, så er der også en stor chance for at du finder ud af hvordan. Men som med alle ting her i livet, så er det muligt at opsøge heldet gennem hårdt arbejde. Har du set billedet? Vel, det er bare et billede på EN måde at agere på.

image.jpg

En personlig blog

Her på en forårsdag, hvor sneen endnu engang er faldet over Nuuk, så reflekterer jeg lidt over mit liv. Hvad er jeg god til, hvad er jeg mindre god til - og dermed også hvilke områder, hvor jeg har et forbedringspotentiale (læs = hvor jeg ikke udnytter mit potentiale). Faktisk så er jeg meget fokuseret på de områder for tiden, hvor min energi kan smitte af på andre. Et af tiltagene jeg eksperimenterer med er denne blog, der er en måde at dele lidt af mine personlige erfaringer med mange mennesker på én gang.

Nå, forbedringspotentiale. Jeg VED at jeg ikke altid er supergod til at lytte. Jeg bliver så ivrig, når du og andre omkring mig kommer med en god ide. Min hjerne begynder omgående at drible videre på ideen for at kunne komme med input. En del af mit forbedringspotentiale består i at lytte til folk er færdige med at snakke - og så spørge ind til ting. Altså være lyttende og nysgerrig. Faktisk har min erhvervscoach, Jørgen også observeret at der er en grund til at jeg har to ører og kun EN mund. Måske skulle jeg benytte mig lidt mere af det. Jeg ved hvad udfordringen for mig er, nemlig at jeg bliver for ivrig når du eller andre kommer med en god ide. Men jeg arbejder på sagen - altså at blive mere lyttende og mindre talende. Det er ren terapi at dele det med dig her på bloggen, fordi det dermed bliver mere forpligtende for mig. Så hvis du oplever at jeg snakker for meget og lytter for lidt, så stop mig lige, ok? 

Hvad er DIT forbedringspotentiale? Tør du dele det med mig? Eller med dem omkring dig som betyder noget?  

At dele er at udvikle sig - tror du på det? 

image.jpg