Hvad ville DU gøre, hvis du ikke var bange?

Har du tænkt over om du ville gøre eller sige noget andet, hvis du ikke var bange for konsekvenserne? Hvad du ville gøre i forhold til de tabuer vi har i samfundet, hvis der nu ikke var konsekvenser forbundet med at sige det offentligt?

Og hvad mener jeg så med det? 

Vel, jeg synes at både du og jeg meget ofte er hæmmede af vores omgivelser. Jeg giver selv ikke altid udtryk for min holdning til ting eller handlinger, hvis jeg ved at der er store konsekvenser forbundet med at sige min mening, og dybest set er jeg som person meget åben og ærlig med et fast grundlag i mine værdier. Alligevel føler jeg mig hæmmet, måske til og med underlagt de tabuer og forestillinger, som samfundets normer tager udgangspunkt i. 

Tænk hvor meget lettere og rigere livet ville være, hvis både du og jeg sagde vores ærlige mening? Og accepterede at vi IKKE skal være enige om alting, men at debatten oftest er vigtig for at komme frem til nye erkendelser. 

Hvad ville du gøre i forhold til dit job? Hvordan ville du agere anderledes i dit private liv? Og hvad med at kunne rejse, eller kommunikere med omverdenen og give udtryk for hvem du er? Personligt tror jeg på at det er FRISÆTTENDE at kunne give udtryk for sine personlige holdninger og meninger. Jeg er oprigtigt optaget af at omgive mig med kolleger, venner og bekendte der er ærlige, oprigtige og kritiske. Jeg opfatter det som en rigdom at have forskellige holdninger til ting, og baserer en stor del af mit lederskab på forskellighed og mangfoldighed. Sammen er vi stærke - enkeltvis er vi både svagere og mindre kloge. Er du enig i det? 

I min næste blog vil jeg diskutere lidt tabuer, da dette måske kan få andre til at debattere mere i det offentlige rum. Især savner jeg ungdommen, da det er næste generation, der skal overtage vores samfund. 

 

 

image.jpg