Do or don't

I like reflections - and I like dilemmas. Both are kind of a spice in life, which makes it so much more interesting to live.

Bordering on a new chapter in my life I am reflecting a lot about my surroundings and the culture I am part of. I view people in the light of who they are and what they represent. Kind of an anomaly for cultural insight into my current society.

What do I see? I see a lot of things that divide - and very few things that are pulling us together - as a Nation here in Greenland. I really fear the rhetoric of another election campaign with so many empty words and so few solutions. We are in the midst of a turmoil and in dire need of a captain on the bridge of our vessel. We have none!

I often think of us as an underdeveloped Nation that has so much potential that just needs to be unleashed. A Nation with so much talent and skills, just not in a traditional University kind of way. We have so many creative souls and a younger part of the population, who really wants to make a difference. Unfortunately not a lot of demands are put on them - or us - to perform. We are averse to demands or requirements and thus stuck in a limbo with no direction.

What we need is LEADERSHIP and lot's of it. We need to focus. We need to find out what to DO and what NOT to do about our country as a whole. We need direction and there is none.

In the meantime we discuss vigorously and to extreme lengths - but with no visual results. We simple lack a leader in front to pull us in the right direction. Just my humble opinion.

Personlige egenskaber hos dig

Har du tænkt over hvordan andre ser på dig? – som menneske, kollega eller ven? Og har du tænkt over forbindelsen mellem din måde at agere på og de tilbagemeldinger du får?

Der er et gammelt ordsprog på engelsk, som hedder ”what comes around – goes around”, der meget frit fortolket betyder at det du udsender også er det du modtager. Så hvis du er opmærksom og hjælpsom overfor dine omgivelser, så er der en stor chance for at du også selv modtager opmærksomhed og hjælp.

En stor refleksjon hos mig selv igennem det sidste halve år har været, hvor fantastisk mit personlige netværk har været til at støtte op om min familie og mig. Det er som om at en ny verden med omsorg og kærlighed har stået åben på en måde, som jeg ikke før har oplevet i mit liv.

I en periode, hvor mange stunder har været tunge og besværlige, så er der kommet omsorg fra nær og fjern – også fra uventet kant. Der er en vis poetisk retfærdighed i at jeg selv først er blevet opmærksom på, hvor meget det betyder at behandle andre mennesker på en retfærdig og god måde. Jeg er nemlig overbevist om at ”what goes around – comes around” stemmer, men nu har jeg ved selvsyn oplevet det.

Har du overvejet at lave et forsøg med dig selv og din måde at agere på i det daglige? Så har jeg en udfordring til dig. Hvis du ikke allerede gør det, så start dagen på din arbejdsplads eller i dit netværk med at spørge ind til hver enkelt kollega du møder, om hvordan vedkommendes påske har været. Ikke bare overfladisk, men oprigtigt. Stil HV-spørgsmål. Altså hvad, hvem, hvornår og hvordan. Se hvad der sker, hvis du bare bliver ved med at lytte og interessere dig for din kollega på et personligt plan.

Åh nej, tænker du måske. Sikke mange historier jeg skal lytte til. Ja, netop. Det er hele pointen. Tænk at få et personligt indblik i dine kollegers liv, der stikker dybere end bare den overfladiske: ajunn’? eller nå, hvordan går det? – uden rigtigt at høre efter for alvor.

Jeg tror på at vi hver især kan gøre en forskel – du og jeg. Både i vores team, i vores vennekreds og i vores familier. Ved oprigtigt at interessere os for hinanden. Så prøv det! Hvad har du at tabe?

En ny begyndelse 1 - 9.......

En ny begyndelse…….1-9

Ja, mit liv har ikke været en dans på roser det seneste års tid. Fra et liv som administrerende direktør i et mellemstort A/S selskab til et liv som selvstændig uden fast sikkerhed for næste måneds løn samt en gevaldig tur i mediemøllen på et meget personligt ubehageligt plan. Et hop ikke bare på professionelt niveau, men også på det personlige plan. På mange måder en introduktion til det virkelige liv, hvor der skal kæmpes lidt mere for at skaffe brød på bordet, og hvor ting ikke kommer af sig selv. Udfordrende: ja; spændende: ja; skræmmende: ja. - og ikke mindst lærerigt.

1. Rigtige venner

Da det virkelig bragede løs 19. november efter jeg selv offentliggjorde at mit CV ikke stemte, så satte det en lavine af handlinger i gang. Det var også her at mine virkelige venner trådte i karakter, og med det samme kontaktede mig for at høre hvordan de kunne hjælpe. Fårene blev på en måde skilt fra bukkene - og jeg lærte en god del om hvilken adfærd ens rigtige venner har i en krisesituation. Det har især lært mig hvordan jeg selv kan stille uforbeholdent op, hvis en af mine venner har en personlig krise. Det handler om at være tilstede og tilbyde sin hjælp med det samme.
 

2. Ansvar

Ansvaret er mit - og mit alene. Det er både mig der har sat noget på mit CV, der ikke stemte, og mig der tager det fulde og hele ansvar. Jeg har ikke behov for at skulle skyde skylden på andre, men bare acceptere det ansvar der følger med når man laver noget lort.

Det var også mit ansvar at sige op fra mit drømmejob i TELE-POST efter kun 1 ½ år på posten. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit job og mine kolleger, men fordi arbejdsklimaet mellem min bestyrelsesformand og jeg var elendigt, grænsende til det absurde. Jeg tog ansvaret for at sige op, fordi alternativet var at blive syg.

3. Undskyld

Jeg har haft behov for at sige undskyld, undskyld og undskyld, fordi jeg har såret mange mennesker omkring mig. Men nu har jeg også behov for at komme videre og fokusere på fremtiden. Jeg er ked af at jeg var uærlig om mit CV, og det har været en hård dom at tage den offentlige spanking, der har fulgt med, men jeg har accepteret det med oprejst pande - og taget de tæsk mine omgivelser har givet mig. Nu er tiden bare kommet til at stoppe med at sige undskyld.

4. Bedste mail i krisetid - omtanke matters

Den bedste mail jeg fik der midt i et af mine livs værste kriser var fra en ven jeg har kendt i mange år. Han gav mig ikke bare råd undervejs, men hjalp mig med at komme videre fra min tilstand af selvmedlidenhed.

En afslutning på en af hans talrige mails til mig var:

“Træk stikket ud, sluk computeren og drik et glas vin med konen i skæret af et stearinlys - lyder som om du har den helt rigtige ved din side i denne tid, sej dame”

5. Værste mail i krisetid - karma er en bitch

Backstabbers er noget af det værste jeg ved. Så folk der sparker til en der ligger ned har jeg ikke meget respekt for. Et gammelt fjols, som har siddet i min tidligere bestyrelse sendte i alt 5 mails afsted til mig i løbet af de første to måneder efter min CV-sag. Alle fem mails var med totalt ubehageligt og perfidt indhold, hvor vedkommende først havde skrevet rundt til fire-fem i sit netværk, hvor han svinede mig til - og så bagefter videresendte disse e-mails til mig. Altså ren chikane uden noget formål. Skræmmende at vedkommende fortsat er meget tæt tilknyttet politikere på højt plan i både DK og Grønland, hvilket siger meget om magtens korridorer, hvor alliancer og magtspil er en del af hverdagen. Min lærdom her er: lær af hvem der er omkring dig - og sørg for at ignorer idioterne i dit netværk.

6. Min familie betyder ALT

Uden min kone, Emilie havde jeg ikke kommet ud af krisen med begge ben ned og hovedet op. Hun var fra første dag min løvinde, der holdt sammen på alting. I det hele taget betød opbakning fra min familie at skammen var til at leve med, og jeg stille og roligt kunne begynde opbygning af et nyt liv. Den dag idag er jeg så taknemmelig - helt ind i hjertet. Kærligheden overtrumfer alle forhindringer, det har jeg ved selvsyn bevidnet.

7. Undren

Flere ting har undret mig:

• a) det undrer mig at al fokus har været på mit CV - og ikke på de resultater, som jeg har haft i mine jobs. De folk der har arbejdet tæt sammen med mig har hele tiden vidst hvad jeg er god til - og hvad jeg ikke er god til (hvilket er en del ting, tihi)

• b) det er mærkeligt at TELE-POST er sluppet afsted med ikke at honorere de ting min kontrakt indeholder. Selv de penge jeg allerede havde optjent nægtede bestyrelsen at udbetale, og henviste til at jeg så måtte køre retssag. Der gælder åbenbart andre regler i f.eks. Selvstyret omkring dette, selvom performance har været dårlig.

• c) i andre personalesager i selskaber ejet af Selvstyret eller selve Selvstyret, der offentliggør man ikke personale detaljer. Men i min sag der sendte man aktivt information til pressen, via mails og telefonsamtaler omkring min person. Man kontaktede til og med journalister direkte for at opfordre dem til at skrive mere detaljeret om sagen. Lovligt, måske - usmageligt, ja! Med andre ord: der gælder andre regler for dem som har den rette partifarve.

8. NEXT step

Jeg er ved at komme videre med mit liv. Jeg startede mit eget personligt ejede selskab ultimo 2014 i stedet for at sætte mig ned i hjørne og tude, og begyndte at lave små konsulentopgaver for en række forskellige kunder fra starten af 2015. Og nu er næste skridt på min vej at blive partner i et lille firma. Hvorfor? Fordi det er sjovt at arbejde sammen med min nye partner, der har humor, overskud og en kæmpemæssig arbejdskapacitet. Det skal du nok høre mere om senere.

9. Du skaber selv din fremtid

Fremtiden tilhører dem der vil. Eller som Nike’s slogan siger: Just Do It!

Jeg er en do’er. Jeg kan lide at få ting til at ske, få mennesker til at arbejde sammen mod et fælles mål, få løftet performance i et team og udløse energi gennem samarbejde på tværs i organisationer. Det er min styrke - og det er min drivkraft. Så here we go - the future is right around the corner.

Kalaallit Nunaata ataatsimoornermik misigissuseqarnissaq pisariaqartippaa - Grønland har brug for fællesskabsfølelse

Kalaallit Nunaata ataatsimoornermik misigissuseqarnissaq pisariaqartippaa

Nunatsinni qinersinermi innuttaasut ataasiakkaat peqataatinnissaat pineqarpoq. Tassa inuit ataasiakkaat qanoq tunniussisinnaanerat pineqarami.

Siumut isigilinnginnermi imminut qiviaqqaarnissaq pisariaqarpoq.

Neriuuteqarpugut – tassa siunissamut neriunneq.

Ataasiakkaarnata ataatsimoorutta angusaqarnerussaagut. Kalaallit Nunaatsinni innuttaasut inuiaqatigiiupput kulturinit assiginngitsorpassuarneersut. Inuiattut angusaqarluassagutta innuttaasut nukittuumik inissisimanerat akueralugu atortariaqarparput. Ataatsimoorneq tassaavoq siumut ingerlanitsinni nukissarput. Imaanngitsoq assigiimmik eqqarsassasugut, kisiannili ataatsimoorluta eqqarsassaagut!  

Nunatsinni inuiaqatigiit siunissami inuit tamatta, qallunaajugutta, tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit kalaaliugutta, inuusuttuugutta utoqqaaguttaluunniit atorfissaqartinneqarpugut. Nunarput ineriartortissagutsigu kikkulluunniit suleqataajumasut tamaviisa annertuumik atorfissaqartippagut. Inuiaqatigiinnguit 56.000-iinnarnik innuttaqartut ataatsimoortumik iliuuseqanngikkunik maangaannassapput.

Danmark aamma Kalaallit Nunaat - oqaluttuarisaanermi sivisuumik ataatsimoorsimavugut. Tamatumalu immitsinnut pituttoqqatippaatigut, inuiattut ineriartoqatigiikkatta. Kalaallit Nunaanni kalaaliviuneq qallunaaviunerluunniit atorunnaarnikuupput. Aappariit katittarnerat aqqutigalugu akuleriilersimavugut. Misigisalli pitsaasut kisiisa tunngavigalugit inuiattut piuinnarsinnaanngilagut. Unamminartut amerlaqisut tamaasa naqqaniit aallartillugit suliarisariaqarpagut! Inuttut ajornartorsiutit annertuut, ilinniartitaaneq, oqaatsit tunngavigalugit oqallinneq minnerunngitsumillu inuussutissarsiornerup ineriartornerata unissimasup   unamminarneri tunngavigalugit inuiaqatigiinni nuanninngitsut eqqartorneqarneri inituallaalersarput. Ataatsimoorluta nuanninngitsut qaangerniartariaqarpagut. Eqqartorneqartummi taakku inuiattut avissaartuutitippaatigut, nunattalu ineriartornissaanut pitsaanngitsumik sunniuteqarput.

Immitsinnut akuugarujussuartut isiginissaq toqqarsinnaavarput. Tamatigut takujuminartanngikkaluarpoq. Ataasiakkaarlutali inoqatitsinni arlaatigut ilisarnartumik takunnissinnaagutta, immitsinnut akuerinissamut aqqutaasinnaavoq. Inuiattummi ataatsimuussagutta, immitsinnut akuerinissarput pisariaqarpoq. Silarsuarmilu

UKU-ninnga aamma UAGUTsinnik eqqarsartaaseq qimattariaqarparput. Tassa kalaaliuneq qallunaajunerluunniit kisiisa pinagit. Imaluunniit Nuuk aamma sinerissap sinnera, imaluunniit Tunu Kitaalu. Imminut takoqqusaarneq sorsuussutigineqassanngilaq. Suliassarli uaniinnerugunarpoq kulturit amerlasuut naapiffiattut inissisimanitta akueralugu sungiunnissaa. Aatsaat tamanna akuerigutsigu ataatsimoornermi angusat atorluarsinnaanngissavagut.

Ataatsimoorneq aamma tassaavoq ”katersuuffik”, ima paasillugu, inuit amerlanerpaat ataatsimoornermi peqataanissaq misigerusuttarmassuk. Ataatsimoornermi taamatut misigisaqarsimasunut tamanut pitsaasumik misigititsisarpoq. Paarlattuanilli qineqqusaarnerni sammineqartut amerlasuut ”avissaartuunnermik” misigilersitsipput. Kalaallit inuiaqatigitt pisariaqartitaat tassaavoq ataatsimoorneq – avissaartuunnerunngitsoq. Pisariaqartitagullu tassaapput politikerit Kalaallit Nunatsinni isorartoqisumi siammarsimasunillu inoqartumi qununngivillutik siuttuunissamik piumassuseqartut.   

Uanilu angussallugu kissaateqarfitsinni aamma una eqqaasariaqaroq, tassa kussiniliortut avissaartitsiniat kiisalu ikaartarfiliortutut ataatsimoortitsiniat. Politikerit qitiusumik inissisimasut akornanni ikaartarfiliortut amigaatigaagut (partiit apeqqutaatinnagit) kussiniliortullu ikinnerit. Allaannginnami partiit arlallit politikeriisa akornanni kussiniliorneq unammissutigiinnaraat, tassani ersersinniarpara qineqqusaarnerup nalinginnaalluinnartup assigiinngissuteqarfia. Piffissanngorporli avissaartuunnani ataatsimuulernissaq.                  

Immitsinnut akerlilersortuarnitsinnut pissutaagunarpoq imminut naleqassutsimik pigisaqannginneq. Namminersornerulernitsinniillu ukiut 35-it qaangiutereeraluit oqaluttuarisaanikkut Danmark aningaasatigut allaffissornikkullu pinngitsoorsinnaanngilarpoq. Suli namminiilernissaq ilikkarsimagunanngilarpoq, imaluunniit: aatsaat nammineq nikorfasinnaalerpugut iliuusissallu piukkunnartut ujartulerlugit.

Ilummut qiviaqqaarluta aatsaat siumut isigisinnaanngussaagut. Nammineq qanoq tapersiissuteqarnissaq ujartussavarput, allat qanoq pisinnaanerat kukkussutaallu eqqarsaatiginagit. Ataatsimoornermik misigisimassagaanni imminut naleqassutsimut atalluinnarpoq. Inuunitsinnut akisussaaffimmik tigusisinnaaneq tulluussimaarutissaavoq. Tamanna angugutsigu aatsaat nunatsinni inuiaqatigiittut ataatsimoorussilluni ineriartorneq ingerlalersissavarput. Ataatsimoortitsisut amerlanerit – avissaartuutsitsisullu ikinnerit – pisariaqarput. Peqataarusuppit? Taava web-imi oqallinnermi peqataagit, ukunatigut mbinzer.com og http://www.foreningen-rigsfaellesskabet.com/

https://www.facebook.com/Rigsfaellesskabet

http://www.mbinzer.com/

imaluunniit ugguuna malinnaagit www.sermitsiaq.ag.gl

Grønland har brug for fællesskabsfølelse

Valget i Grønland handler om medinddragelse af den enkelte borger. Det handler, om at se hvad hvert enkelt menneske kan bidrage med.

Det handler om at se ind, før man kan se frem.

Vi har et håb - et håb for fremtiden.

Sammen kan vi meget mere end tilfældet er hver for sig. Grønland er blevet et multikulturelt samfund. Hvis vi anerkender og bruger den styrke det repræsenterer, så kan vi nå langt som nation. Fællesskabet er vores driver.  Vi skal ikke tænke ens, men vi skal tænke sammen !

Det grønlandske samfund har i fremtiden brug for alle de menneskelige ressourcer uanset om man er dansk, hel, halv, kvart eller 16. dels grønlænder, ung eller gammel. Hvis vi skal udvikle vores land, så har vi hårdt brug for alle der kan og ønsker at bidrage. Et lille samfund med en befolkning på bare 56.000 sjæle som det grønlandske kan ikke overleve uden, at vi etablerer en massiv fællesskabsfølelse.

Vi har en lang historie sammen - Danmark og Grønland. Det binder os sammen, fordi som folk er vi vokset sammen. Vi kan ikke længere tale om, at være hel grønlænder eller hel dansker i Grønland. Vi er på mange måder - gennem ægteskaber på kryds og tværs - vokset sammen. Men vi kan ikke overleve på gode oplevelser alene. Vi er nødt til at tage fat ved roden af de udfordringer vi står overfor, og de er mange! Der er en tendens til, at de negative oplevelser i vores samfund kommer til at fylde for meget, fordi vi har store udfordringer på socialområdet, på uddannelsesområdet, med vores sprogdebat og ikke mindst med erhvervsudviklingen, der er gået i stå. Det er mængden af de negative oplevelser, vi skal arbejde på at reducere ved at stå sammen. Det er temaer som ovenstående, der splitter os som befolkning og får en direkte negativ effekt på  udviklingen af samfundet.

Vi kan vælge at se på hinanden, som en blandet masse. Det er måske ikke altid så kønt. Men hvis vi kan finde noget ved hinanden, som vi kan genkende, så er det vejen ind til at kunne rumme hinanden. Og vi er nødt til at kunne rumme hinanden, for at kunne fungere som et samlet folk. Vi er så få mennesker, men alligevel placeret midt i en kompliceret verden, at vi ikke når langt uden et sammenhold der favner alle.

Vi skal væk fra denne DEM og OS tankegang. Det gælder ikke blot i forholdet mellem danskere og grønlændere. Det er heller ikke Nuuk mod resten af kysten, eller øst mod vest. Det må ikke blive en kamp om opmærksomhed. Opgaven ligger snarere der, hvor vi skal til at vænne os til en gang for alle, at vi er blevet et multikulturelt samfund. Først når vi indser det, kan vi komme til at høste frugterne af fællesskabet.

På mange måder er fællesskab også et “samle-tema”, forstået på den måde, at det er noget, som de fleste gerne vil føle - at være en del af noget. At være med i et fællesskab er en positiv følelse for alle, der har prøvet det. Omvendt så er mange af de temaer, der lige nu raser i valgkampen “splitter-temaer”.  Vi har behov for mere samling - og mindre splittelse i det grønlandske samfund. Og vi har behov for politikere, der groft sagt har nosserne til at turde stå forrest omkring det at skabe en fællesskabsfølelse i vores langstrakte land med en spredt befolkning. Et andet billede der repræsenterer den længsel vi her giver udtryk for er forskellen mellem grøftegravere og brobyggere. Vi savner flere brobyggere blandt de centrale politikere (og på tværs af partierne) og færre grøftegravere. Det er næsten som om at grøftegraveri er blevet en sport blandt politikere i flere partier, for at tydeliggøre forskellene sig i mellem i en meget, meget traditionel valgkamp. Nu er det bare ikke tid for mere splittelse, men tid for samling.

Fællesskabsfølelse er tæt knyttet til selvværdsfølelse

En af årsagerne til at vi alligevel modarbejder hinanden gang på gang er nok manglende selvværd. Trods det faktum at der er gået 35 år siden vi fik Hjemmestyre, så er der fortsat en historik med økonomisk og administrativ afhængighed af Danmark. Vi har nok ikke helt lært at stå på egne ben, eller snarere: vi er først ved at lære at stå på egne ben og finde egne løsninger.

Vi skal se ind for at kunne tænke frem. Vi skal se på, hvad vi selv kan bidrage med, snarere end hvad andre kan og gør forkert. Så fællesskabsfølelsen er tæt knyttet til selvværdsfølelse. Vi skal være stolte af at tage ansvar for vores eget liv. Først derefter vil det være muligt at opbygge en fællesskabsfølelse på tværs af det grønlandske samfund. Det kræver flere samlere - og færre splittere. Vil du være med? Så deltag i debatten på  web: mbinzer.com og http://www.foreningen-rigsfaellesskabet.com/

https://www.facebook.com/Rigsfaellesskabet

http://www.mbinzer.com/

eller følg med på www.sermitsiaq.ag.gl

Michael Binzer og Nauja Lynge

Folkeskolen i et videre perspektiv #fremtid #visioner

Der er kommet rigtigt mange indlæg i debatten om Folkeskolens fremtid og kvalitet, hvilket jeg synes er positivt. Langt de fleste af kommentarerne så langt er enige i at der er et stort behov for at løfte kvaliteten i Folkeskolen, så en større andel af børnene kommer ud med så gode kundskaber, at de kan læse, regne og skrive på et godt niveau. 
Meget af debatten har dog også kredset omkring en lidt mere negativ tilgang, hvor der bliver peget fingre af enten lærere, skoleledere eller de ansvarlige politikere. Jeg er ikke så optaget af hvem, der har skylden for hvad. Jeg er optaget af hvad vi gør ved det, så alle børn i Grønland får MULIGHEDEN for at videreuddanne sig. Og det kan godt være at vi i mange år fremover fortsat har brug for Piareersarfik, og ikke kan klare os uden. Lad os ikke udråbe dette som en succes, men arbejde på at Piareersarfik ikke vil være en nødvendighed fremover. Lad os skabe en Folkeskole på børnenes præmisser, hvor der er plads, mulighed og fremfor alt superstærke og motiverede lærekræfter, der føler opbakning til at give den bedste undervisning.
Vi må erkende - jeg gør ihvertfald - at alle børn ikke er ens. Der ER børn som har specielle behov, og som kræver særskilt opmærksomhed. Måske kræver de mere undervisning i kreative fag og med et højere antal timer med elementer af fysisk karakter (læs: integrering af undervisning i f.eks. læsning/skrivning/matematik og så idræt/fysisk aktivitet). Det har man succes med andre steder. 
Men stil krav, giv ansvar til den enkelte skoleleder og lav konkrete målsætning for sygefravær, opfølgningsmøder med forældrene så de er engagerede - og prioriter ressourcer, så det er MÅLRETTET. 
Jeg håber virkelig at debatten medfører at parterne, der har en aktie tager initiativ til at mødes rundt om et bord - og konstruktivt kigge på løsninger, fremfor forhindringer.
Og tak for alle bidrag i debatten. Jeg håber ikke den forstummer. Så er du med? Jeg er!