Hvor skal vi hen med samfundet - her 35 år efter vi fik Hjemmestyre og godt 5 år siden vi fik Selvstyre?
Jeg savner en plan. En sammenhængende plan over i hvilken retning samfundet skal bevæge sig. Hvordan skal vores samfund se ud på helt centrale områder en generation fra nu, to generationer fra nu...........?
Kunne det være en mulighed at opsætte en række mål, som på en gang er vilde og blodige - og samtidig mulige at opnå? Mål for vores lykke - som Bhutan har gjort? Eller mål for hvor gode vi er til at følge lovgivningen på børneområdet? Eller mål for hvor stor en del af Folkeskolens afgangsklasse tager en kompetencegivende eksamen? Vi kunne også sætte mål for antallet af nye virksomheder, nye arbejdspladser, mindskning af anbringelse af børn, effektivitet i offentlig sektor eller andre nøgletal, der påvirker vores samfundsudvikling. Kort sagt: politiske målsætninger for hvor vi skal hen - og så med fokus på BREDE forlig blandt de politiske partier i Inatsisartut.
En kættersk tanke kunne være at starte med selve måden Inatsisartut fungerer på. Idag virker det næsten mere som en kaffediskussionsklub, der ikke er særlig effektiv til at finde løsninger - og få embedsværket til at implementere disse løsninger. Det virker enormt ueffektivt, når man tænker på at vi trods alt kun er 56000 mennesker. Hvad nu om vi vendte bøtten på hovedet - og virkelig tænke borgerinddragelse ind i processerne? Hvad med om man på tværs af partierne enedes om tre til fire ting, som der SKAL laves en indsats på. Områder der er fælles eje - som i vores gamle samfund, hvor folk deltes om fangsten. Hvad med at udpege tre kerneområder, som der skal satses penge på at løfte over en tiårig periode, i stedet for at være så fokuserede på valgperioder - og den deraf følgende leflen for vælgere?
Som tidligere erhvervsleder for et par af landets store virksomheder er jeg naturligvis bekymret for erhvervsudviklingen, fordi jeg kan se at der ikke er skabt rammer til at selskaberne kan udvikle sig positivt. Der mangler langsigtede rammer på en lang række områder, hvor selskabernes evne og vilje til at tænke langsigtet begrænses. Se nu at komme igang med de reformer som hele LANDET´s økonomi skriger på. Se at gør det attraktivt at start nye virksomheder. Lav en outsourcingsplan for offentlig sektor, så vi får mere ud af skattekronerne. Gør noget for at øg effektiviteten i offentlig forvaltning, fordi det er GOD FORRETNING og dermed ny energi til landet.
Jeg bemærker at meget af debatten handler om skyld og uskyld. Nogen må have skylden! Og jeg mærker også et vist element af at vi stiller os i en offerrolle. Men helt ærligt - 35 år efter vi har fået Hjemmestyre - og 5 år efter vi har fået Selvstyre? Det kan KUN være os selv der er ansvarlige. Så lad os nu se at smøge ærmerne op - og stå sammen om langsigtede løsninger.
Nu har vi chancen - der er et VALG på vej. Stem nu med fornuften og ikke kun hjertet!
Sammivimmi?
Inuiaqatigiittut sumut ingerlassaagut – maanna Namminersornerulerattali ukiut 35-it qaangiussimalersut kiisalu Namminersulernitsinnik ukiut tallimat qaangiutilersut?
Pilersaarusiornissamik maqaasisaqarpunga. Inuiaqatigiit sumut ingerlanissaanik ataatsimoorussamik pilersaarusiamik. Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat qitiusimik massakkumiit kinguaariinni kiisalu kinguaariinni tulliuttussani qanoq isikkoqassava...........?
Anguniagassanik anguneqarsinnaasunik piviusorsiorpalaartunik anguniagaqarnissaq periarfissaava? Pilluarnissarput pillugu anguniakkanik – Bhutanip iliorsimaneratut? Imaluunniit meeqqanut tunngasunik inatsisinik qanoq malinnillaqqitsiginitsinnik anguniakkanik? Imaluunniit meeqqat atuarfiannit soraarummeertartut piginnaalersitsisunik misilitsillutik soraarummeertarnissaannik anguniakkanik? Suliffeqarfiit nutaat qanoq amerlatigilernissaanik, suliffissanik, meeqqat inissitat ikilisinneqarnissaannik, pisortani isumaginnittoqarfimmi pitsanngorsaanerit imaluunniit allat, inuiaqatigiittut ineriartornitsinnik sunniisinnaasut. Naatsumik oqaatigalugu: Sumut ingerlanissatsinnik politikkikkut anguniakkat – aamma Inatsisartuni politikkikkut partiinit sulissutigineqartut.
Inatsisartut ingerlariaasiat siulliunneqarsinnaavoq. Ullumikkummi soorlu kaffisorusaajutaa eqqartuisarfinngorsimasoq, aaqqiissutissanillu ujartuiffiunani – atorfilittaminnullu aaqqiissutissanik sulissuteqartitsillutik. Tamannami sunniuteqarnerluppallaaqaaq, ingammik 56000-nik inulimmiitsilluta. Soormi allanngortitsigutta – innuttaasullu suleriaatsinut ilanngunnerulersillugit? Soormi partiit akornanni sammisanik pingasunik sisamanik iluarsiivissanik anguniagaqartalerutta. Sammisat tamatta ataatsimoorluta pigut – qangatut, soorlu piniagassat agguaanneqartarallarmata. Soormi sammisat pingasut toqqariarlugit, ukiut qulit ingerlanerani aningaasatigut pitsanngorsaaffigalugit, asuli qinersinissamut tunngasunik niaqorluuteqarunnaarluta – qinersisartunillu qujageqqusaartoqarunnaarluni?
Suliffeqarfippaalunni pisortatut inissisimasareernikuullunga nunatsinni inuussutissarsiornermut ineriartorneq ernumaginngitsuunngilara, tassami suliffeqarfiit sinaakkutassaannik ajunngitsunik pilersitsiortortoqarsimannginnera suliffeqarfiit ajunngitsumik ineriartornissaannik killilersuisarmat. Siumut isigisumik sinaakkutissanik sorpassuartigut pilersitsinissaq amigaataaqaaq, taattoqarneratalu suliffeqarfiit siumut isiginissaat killilersuutaalluni. Aaqqissuusseqqinnerit nunap aningaasaqarneranut amigaataasut aallarteriarsigit. Suliffeqarfinnik pilersitsinissap soqutiginarsarnissaa sulissutigeriarsiuk. Niuerfinnut pilersaarutinik pisortanut sullissinermut atuuttussanik pilersitsigitsi, taamaasillutami akileraarutit atorluarnerusinnaassagatsigit. Pisortani sullissivinni naammassisaqarsinnaassuseq anguniarlugu iliuuseqaritsi, tassami tamanna NIUERLUARNERUMMAT, nunamullu nukimmik nutaamik tunisisussaammat.
Oqallinnerni pisuutitsiniaanersuit atuunneri maluginiartarpara. Arlaammi pisuusussaavoq! Pinerlineqarsimasutut inissittoqartarnera aamma maluginiartarpara. Eqqarsaatigilaarsiuk – Namminersornerulernitsinnit ukiut 35-it qaangiutereersut – aamma Namminersulernitsinnik ukiut tallimanngulersut? Tamanna UAGUT nammineq akisussaaffigaarput. Taamaammat isumaqarpunga maannangaaq aaqqiissutissanik siumut isigisunik ataatsimoorluta iliuuseqartariaqalertugut.
