Hvad kan du og jeg lære af Gandhi? Mange ting - i min optik. Han var trofast mod sig selv og sine egne værdier, og dermed ændrede han verden. Fredeligt - uden vold, bål og brand. Men ved at demonstrere hvad civil ulydighed og en massiv opbakning kan medføre. Hvorfor er det så svært at opnå en tilsvarende opbakning til at modstå uretfærdighed idag? Er vi blevet for selvfede og optaget af bare at hytte vores eget skind? Eller er vores civile ulydighed bare udtrykt gennem et passivt "like" på Facebook uden et helhjertet engagement? Jeg lægger mærke til en række unge rebeller i det grønlandske samfund, der gerne vil udvikle - ja, til og med reformere - vores samfund. Det gør mig glad. For jeg synes på mange måder at den nuværende udvikling er for ufokuseret, går for langsomt og er meget, meget dårligt styret. Måske mangler der en sammenhængende vision for hvor vi skal hen. Hvor er de mål, der skal samle os? Altså konkrete mål og ikke den tågesnak, der somme tider udspiller sig i Inatsisartut. Lidt for meget snak - og lidt for få konkrete initiativer, så det bliver uforpligtende.
Hvor er de visionære tanker om hvor vi skal være henne om 15-20-30 år og HVORDAN vi kommer derhen. Og viljen til at prioritere det der gør at vi så rent faktisk kommer derhen. Der mangler en sammenhængende plan, en konkret strategi med målrettede handlingsplaner og tilhørende budgetter - bredt forankret blandt de politiske partier.
Hvad mener du selv der kan gøres? Og hvem skal gøre det? Peg gerne på konkrete målsætninger og prioriteringer, herunder hvad du IKKE vil prioritere.
