Jeg har netop været på besøg i Uummannaq for at hilse på kolleger, snakke med Forvaltningschefen i byen, møde med erhvervslivet og kunderne. En god tur som på en meget afgørende måde har adskilt sig fra andre rundture på kysten igennem det seneste år. Det skyldes Ann Andreassen, der til dagligt leder børnehjemmet i Uummannaq.
Og hvad er der så specielt ved det, spørger du måske?
Først og fremmest så er Ann en ildsjæl af dimensioner. Hun BRÆNDER simpelthen for at gøre en forskel for alle de børn i Grønland, der har haft eller har en svær start på livet. Enten uden forældre eller med forældre, der ikke kan passe på deres børn selv. En lang række af børnene har store ar på sjælen fra sine oplevelser igennem den tidligere barndom, hvad enten det er på grund af misbrug, vold eller andre faktorer.
Det som adskiller Ann fra de fleste af os andre er hendes konstante engagement for at forbedre børnenes vilkår gennem utraditionelle metoder. Udover faste rammer, som alle børn har brug for - så skaber Ann sin egen ramme. Børnehjemmet er indrettet varmt, som det er dit personlige hjem. Aktiviteterne er mange: der er masser af klassisk og traditionel musikundervisning, der er psykologsessioner, sorgbearbejdning, jagtture med erhvervsfangere og STORE og LANGE rejser til udlandet, hvor børnene på børnehjemmet laver forestillinger af forskellig karakter, samtidig med at der næsten altid er en udstilling eller to med under armen.
Ann gør en forskel i Grønland - og jeg bliver enormt ydmyg i hendes selskab. Hun tør også sige at det ikke nytter noget med en kortvarig indsats, heller ikke dem der støtter hende og børnehjemmet. Det er en langstrakt proces, der kræver mod, vedholdenhed og styrke at være noget for børnene. Den styrke har hun.
Nu er Ann og 12-14 af børnene snart på vej til vores frænder i Chukotka. Tænk dig - en rejse via DK, Moskva til den fjerneste del af Rusland. For at optræde, for at lære børnene redskaber - og gøre dem stolte af vores egen kultur. Imponerende - og jeg er beæret over at kende Ann.
