Vejen til selvudvikling via en mentor

Hvis du går og ønsker dig mere selvudvikling, men ikke rigtigt kan komme igang, så er denne blog måske noget for dig.

Gennem flere år så har jeg fungeret som mentor for en lang række personer i forskellige forløb - korte eller lange perioder. Udgangspunktet for at få gavn af enten en coach eller en mentor er at du er åben for fornyelse, eller måske til og med higer efter input til hvordan du kan udvikle dig selv og din måde at agere på overfor dine omgivelser. 

Første skridt er at finde en person du har tillid til. En person du stoler på - og en som du føler har den personlige integritet i orden. Udgangspunktet for al selvudvikling er tillid og åbenhed overfor den person, der skal hjælpe dig videre. Jeg opfatter det at være mentor som et tillidfuldt rum, hvor du kan få lov til at give slip og finde ud af hvad du gerne vil gøre mere af i dit liv. 

Næste skridt er at aftale HVAD du vil have ud af de sessioner du skal have med din mentor. Forholdet mellem mentor og mentee baseres i høj grad på hvilke RAMMER du på forhånd opstiller for jeres samarbejde. Det kan være hvilke typer af emner du ønsker at tage op. Jeg har oplevet at arbejde med mennesker, der primært ønskede at bearbejde den professionelle side, men ikke ønskede så meget fra sin private side - og så har jeg prøvet at arbejde med mennesker, der primært ønskede sparring og mentoring på det private område. For mig er der ingen tvivl om at en kombination er den mest slagkraftige. De ting du slider med i dit private liv har ofte indflydelse på hvad der sker i dit professionelle liv, så indsigt i begge dele er en klar fordel. 

Når du og din mentor (kan være coach også) er enige om rammerne, så handler det også om at aftale hvor ofte - og hvor møderne skal ske. Det er utroligt som de fysiske rammer kan betyde noget for hvad du får ud af en session. Og her gælder det om at holde fast i sin egen fornemmelse for hvad der er rigtigt. 

De bedste sessioner som jeg har oplevet er når både mentor og mentee giver noget af sig selv. At begge ønsker at få et udbytte - og begge har mulighed for at lære noget nyt sammen. Er du nysgerrig for at høre mere om indhold i et mentorforløb? Så skriv en FB-besked, en mail eller en kommentar til mig. 

image.jpg