En af de ting jeg har lært igennem mere end 20 års leder- og projekterfaring i både frivillige organisationer og indenfor det private erhvervsliv er, at der er enormt stor forskel på hvordan du og jeg modtager forandringer - og at rigtigt meget er lokaliseret til vores kulturelle baggrunde. Jeg har f.eks arbejdet meget med nordmænd, svenskere og islændinge, som har en helt anden mentalitet end os i Grønland. Og så er der de almindelige forskelle, som vi tydeligt ser hver dag mellem Grønland og Danmark. For mig er multikulturelle samfund en enorm styrke og mangfoldighed betyder bedre beslutninger. Et af de springende punkter for at det skal være en STYRKE og ikke en svaghed er respekt. Hvis der er gensidig respekt, så er både en multikulturel organisation (som også er sammensat med et kig på mangfoldighed - alder, køn, erfaring, uddannelsesbaggrund) en KÆMPEMÆSSIG styrke. Se på Canada, se på USA, se på de steder hvor virksomheder og organisationer forstår at agere i det mulighedsrum - i stedet for at være optaget af begrænsningerne og udfordringerne det medfører.
Jeg savner i den grad en bredere diskussion om hinandens styrker - ikke svaghederne. Hvorfor er det altid lettere at fokusere på de negative ting og helt glemme fokus på de positive effekter af at være forskellige? Racisme kommer i mange former, men er aldrig kønt. Jeg har store udfordringer med mennesker der ikke er tolerante overfor andre mennesker. Uanset kulturel baggrund, social status eller uddannelsmæssig baggrund. For mig er vores kulturelle baggrund en styrke og jeg er STOLT af at komme fra Grønland - og betegner mig gerne som femte generationsindvandrer, men at jeg er NUUMMIOQ med stort N!
Hvordan tror du at vi kan få et mere tolerant samfund? Har du konkrete bud - ikke kun den ene vej, men set fra flere sider, så mangfoldigheden i vores samfund styrkes? #kulturforskelle
KULTURIKKUT ASSIGIINNGISSUTIT PINGAARUTEQARPUT
Ukiut 20-t sinnerlugit kajumissuseq tunngavigalugu suliniuteqartut aammalu namminersortutut inuussutissarsiortut akornanni pisortatut sulianillu ingerlatsisutut misilittagaqareerlunga ilikkakkama ilagaat, illit uangalu allannguisoqartillugu qisuariartarnitta assigiinnginnerujussuat – tamatumalu kulturikkut tunngavitta assigiinnginnerannut annertuumik tunngassuteqarnera.
Assersuutigalugu uagutsinnit Kalaallit Nunaanni najugaqartunit allaanerujussuarmik eqqarsartaaseqartut norgimiut, svenskit islandimiullu, suleqatigisarsimaqaakka. Ullullu tamaasa aamma Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni assigiinngissutit nalinginnaasut ersarittarput. Uangalu inuiaqatigiinni kulturikkut assigiinngissutaasut nukittoqutitut aalajangiinissanilu pitsaaqutitut isigaakka.
Tamannalu sanngeequtaanani NUKITTOQUTAASSAPPAT pineqartut akornanni ataqqeqatigiinneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Ataqqeqatigiittoqarpammi kulturit assigiinngitsut tunngavigalugit ingerlatsineq (ukioqqortussuseq, suiaassuseq, misilittagaqarneq aamma ilinniagaqassuseq ilaatillugit) ANNERTOORUJUSSUARMIK nukittoqutaavoq.
Canada, USA aammalu suliffeqarfiit periarfissarititaasut tunngavigalugit ingerlatseriaasillit qiviariarsigit – tassa killiliissutaasinnaasut unamminartullu taakku pilersitaat kisiisa isiginiarnagit.
Nukittoqutit annertunermik siamasinnermillu akornatsinni oqallisigineqarnerat assut amigaatigaara – sanngeequtit pinagit. Sooruna assigiinngissuteqarnerup pitsaaqutaasa iluaqutai isiginiarnagit pitsaanngequtinut sammititsinniarneq ajornannginnerusartoq? Inunnik assigiinngisitsisarneq assigiinngitsutigut ersersinneqartarpoq, kusanaattaqaarli.
Uanga unamminartittaqaara inuit inoqatinik akuersiuminaatsitsinertik ersersikkaangassuk. Tassa apeqqutaanani kulturikkut, inuiaqatigiinni inissisimaneq imaluunniit ilinniagaqassuseq. Uannummi kulturikkut tunulequtarput nukittussutaavoq uangalu Kalaallit Nunaanneersuunera TULLUUSSIMAARUTIGAARA – nuannarisarlugulu nunasisut kinguaariit tallimaattut imminut taanissara, NUUMMIUUNERALU naqissusertarlugu!
Illit isummat malillugu inuiaqatigiit imminnut akaareqatigiinnerulernissaat qanoq ililluta angusinnaavarput? Aalajangersimasunik siunnersuutissaqarpit – illuinnarsiunngitsumik kisiannili inuiaqatigiinni assigiinngissutsit nukittorsarneqarsinnaanerinut takutitsisinnaasunik?
