Kalaallit Nunaat as-imit Kalaallit Nunaat A/S-imut
- Misigissutsit aquttoralugit aporfiit periarfissaqarusunnermillu pisariaqartitsineq - om det store dilemma mellem følelser og behovet for cool cash
Kalaallit Nunaat demokratiiusumik ingerlatsinermi inuuttaruttorpoq sinnattunillu ulikkaarluni – sinnattut annersaat tassaavoq namminiilivinnissaq aatsitassanik miliaartilikkaanik napatinneqarluni. Sinnattup tamatuma piviusunngortinneqarusunnera tupinnanngilaq pissusissamisuuinnartutullu inuiaqatigiinni ineriartortumi isigineqarluni taamaakkaluartoq sinnattuaqinerinnaasorinarpoq.
Pisup tamatuma pilersinniarneqarnerani keermiaaseerluni Kalaallit Nunaattunuaamiataaginnarluni nikikkiartuaarneq tamanna ingerlappaa. Namminersorneruneq piviusunngortinneqarpoq 2009-imi namminersulivinnissarli anguniarlugu iliuuserisanik tigussaasunik pilersitsiffiusimanersoq oqaatigissallugu killeqarluinnarpoq. Isertitat appariartuinnartut, suliffissaaleqineq annertooq naligiisitsinnginnerlu annertusingaluttuinnartoq; piviusoq unaavoq nunaqavissut akissaatikinnerpaapput. Aningaasarliorneq inuiaqatigiinni ingerlalersimavoq namminiilivinnissamullu aporfiulluni.
Ineriartorneq tamanna kipiluttunanngittuunngilaq nuna uummateqarfigilluinnagaq taama ingerlasoq peqataaffigalugu naak anersaakkut aningaasatigullu ineriortorfiulluni ingerlanissaa innuttaaqataasutut kissaatiginarnerpaagaluartoq.
Kisiannili toqqaannartumik inuiaqatigiit kalaallit akornanni inooqataasutut isigineqassanerpugut nunami maani inuusimagutta, peroriartorsimagutta inuiaqatigiillu kalaallit akornanni inooqataagutta?
Qaammatit kingulliit pingasut missaanni Facebook-ikkut, aqqusinermi tusagassiivinnilu annertuumik kanngunarsarneqaqattaarpunga kalaaliunnginnerartitaasaqattaarlunga. Tunngaviusumik kinaassusera sumilu nunaqartuunera, uanni kalaaliussusermik misigisigitsisoq tassuunakkut oqaatigiuminaattumik ikilersorneqartoq annernaqaaq kisimiinngilagalu taamatut misigisartoq. Taamatut misigineq tujorminaqaaq misigisimanarluni nammineq nunagisamit kissaatigineqarnani. Allaat misinnarluni politikkikkut tamanna akuersaaginnarneqartutut taamaattussaannartullu isigineqartoq.
Paasisimalereerpara annerusumik qallunaatut oqaaseqartutut kalaaliullunga nunanni periarfissakka killeqaqisut. Kalaallit Nunaanni inuusimallunga, Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarsimallunga, Kalaallit Nunaanni najugaqarlunga inuit ilaannit eqqarsarluarsinnaagaluanit tamanna soqutigineqanngilaq.
Imaluunniit kalaallisut paasisinnaallungalu oqalussinnaagaluarumaluunniit, kalaallisut akisinnaallunga.
Angajoqqaamma ilinniagaqarnissartik suli mikisunga qinersimavaat, tulleriiaarinertillu aallaavigalugu qinersimavaat – ajortussamik isumaqanngilluinnarlutik, ilinniagaqassaguma qallunaatut oqalussasunga. Angajoqqaama inuusuttuuneranni uangalu inuusuttuuninni periarfissaat taakkuusimapput. Ullumikkut angajoqqaamma nalunngeqatiginnissutpeqqissisimissutitullusooq Ukkusissat qaqqaattulli annertutigisoq nammappaat.
Peqqissimississutissarsiussanngilluinnarpulli. Oqaluttuarisaanerinnaraarpummi. Angajoqqaamma namminnermut siunnersorneqarnerminnilu pittaanerusoq toqqarsimavaat, taamaattussaannartut taamani immat.
Suli upperaara ilinniarneq siunnissaasoq, paasisamali ilagaattaaq ilinniarneq ingerlatissagaanni piumasaqaataasoq tassaavoq; oqaatsit ataatsit imaluunniit arlallit atussallugit sapissanngikkitit oqaatsit kalaallisuut saniatigut. Kalaallisut oqaatsit pingaaruteqarluinnartuupput kinaassutsitsinnut, immitsinnutattaveqaqatigiinnissamut, oqaatsillu kalaallisut piginnaanerupput – kisimiinngillalli.
Qaa qaagitsi, ingerlaqqeriarta. Eqqaamatigu imminut suliarinerup ingerlannerani– suliarinerput naammassiumallugu - allat ajuallatsinniassannginnatsigit.
Piginnaasagut qaffattariaqarpagut – uanga silarsuanni inuiaqatigiinnik kalaallinik kivitseqataajumasut tikilluaqqusaapput.
FRA GRØNLAND as' til GRØNLAND A/S
Grønland er et ungt demokrati med store drømme - allermest om en selvstændighed - som skal bæres af råstofmilliarder. En drøm, som er omtvistelig og en naturlig udvikling for samfundet, men ærligt talt også noget urealistisk.
Grønland håndterer dette momentum, denne brydningstid, i vanlig tilbagelænet stil. Selvstyret blev en realitet i 2009, men det er yderst begrænset, hvad der er iværksat af konkrete tiltag, som leder os fra selvstyre til selvstændighed. Faldende indkomststatistik, høj arbejdsløshed og voksende ulighed; fakta er, at folk født i Grønland tjener mindst. Recession er en realitet og en hindring for selvstændighed.
Det er en trist udvikling, hvis man elsker sit land af et helt hjerte og ikke ønsker andet end åndelig og økonomisk fremgang for sit land og det folk man er en del af.
Men er man automatisk en del af det grønlandske samfund hvis man er født, opvokset og bosat i det grønlandske samfund?
De sidste små 3 år er jeg på facebook, på gaden og i diverse medier blevet svinet til og har fået at vide, at jeg ikke er grønlænder. At fratage folk deres grundlæggende identitet og deres "nationalitet", som i min verden er som grønlænder, er ubeskriveligt smertefuld og jeg ved, at jeg ikke er alene med disse oplevelser. Det føles som at få trukket tæppet væk og ikke være ønsket i eget land. Dette sker med stor politisk accept og endda opfordring.
Jeg har måttet konstatere, at som primært dansktalende grønlænder er mine muligheder i eget land begrænset. At jeg er født i Grønland, at jeg har uddannet mig i Grønland eller at jeg er bosat i Grønland har åbenbart i nogens snæversynede verden ingen betydning. Eller, at jeg i øvrigt forstår og taler grønlandsk, så jeg kan svare igen på grønlandsk.
Mine forældre valgte at tage en uddannelse, da jeg var lille og valgte at prioritere - bevidst eller ubevidst - at jeg talte dansk, for at jeg kunne tage mig en uddannelse. Det var de muligheder der var i deres ungdom og i min ungdom. I dag går de rundt med en samvittighed på størrelse med Store Malene.
Men de skal ikke have dårlig samvittighed. Det er en del af vores historie, ligesom vi alle er børn er historien. Mine forældre gjorde, hvad der var rigtigt for dem og hvad de fik besked på.
Jeg tror nu også stadig på uddannelse er vejen frem, men min erfaring siger mig, at for at få en uddannelse kræver det, at du er i stand til at tale mindst et og gerne flere sprog udover det grønlandske. Grønlandsk er vigtigt for vores identitet, for vores evne til at kommunikere med hinanden og grønlandsk er en kompetence, men ikke den eneste.
Kom nu, lad os komme videre. Lad os huske på, at i en helende proces handler det ikke om at såre andre for selv at kunne hele.
Vi må være i stand til at hæve niveauet - I min verden er alle som vil bidrage til det grønlandske samfund velkomne.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga /
Med venlig hilsen
Aaja Chemnitz Larsen
Meeqqat Illersuisuat/Børnetalskvinde
Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivini siulittaasoq/Formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder
