Alting er ikke lige let #personlig #forandringer

Synes du også at forandringer er svære at tackle? Det er du ikke ene om - langt de fleste mennesker kan ikke lide forandringer - og det har jeg blogget om før. Men har du tænkt over hvordan du bedre bliver i stand til at tage imod forandringer - og føle at de udvikler dig? Her har jeg et par tips eller to, hvis du er interesseret.

De fleste af de tips jeg kan give om dette emne findes i forskellige bøger, men meget ofte er det bare lettere at relatere det til en historie. Så læs John Kotters: Isbjerget smelter. Den er letlæst.

Nå, tilbage til mine tips. 

Næste gang du bliver ramt af en forandring i dit privatliv, på dit arbejde eller i dit nære miljø, så prøv at registrer hvad det gør ved dig. Prøv at sæt ord på hvilken følelse du får indeni. Bliver du forpustet, får du ondt i maven, kniber du tænderne sammen eller får du svedeture. Meget ofte får du en fysisk reaktion når der sker store forandringer i dit liv, og så hjælper det at sætte ord på, så du bliver bevidst om din fysiske reaktion. Når du så VED hvordan din fysiske reaktion er når forandringerne rammer, så kan du blive helt opmærksom på det i selve situationen - og dermed intellektuelt bearbejde følelsen. En del af angsten, der opstår ved forandringer er nemlig forårsaget af at du har vanskeligt ved at bearbejde det. Så i det øjeblik du bliver bevidst om følelsen, så kan du også gøre noget ved det.

Et tips til bearbejdning af dine følelser er at skrive dem ned, og så meget konkret sætte dig for at undersøge dine indre argumenter for IKKE at ændre noget. Vær undersøgende og find frem til essensen af det der skræmmer dig. Kun ved at undersøge hvad der giver angst har du mulighed for at finde din egen vej. 

Jeg har selv anvendt ovenstående metodik - og det VIRKER. Så prøv det og giv mig en tilbagemelding eller kom med andre tips til hvordan DU tackler forandringer. Husk at når du rammes af forandringer, så hjælper det at kigge ind i dig selv - for som oftest er det dig selv og dine værdier der afgør om det opleves positivt eller negativt.

image.jpg